90×200 er Danmarks standardenkeltseng. Den står på børneværelser, i gæsteværelser, i
køjesenge og i studieboliger — og det er netop derfor, en topmadras i dette mål så ofte
bliver købt af den forkerte grund. Den skal ikke redde en dårlig madras. Den skal gøre en
brugbar madras behagelig.
Hvem sover i sengen?
Det er det første spørgsmål, fordi svaret ændrer alt.
Et barn vejer typisk 20-40 kilo. Det er så lidt, at næsten enhver
topmadras føles fast. Vælg den blødeste variant, du kan finde, ellers ligger barnet reelt
bare højere oppe. Undgå memoryskum til de mindste — det ligger varmt, og børn sover i
forvejen varmere end voksne.
En teenager eller voksen i en 90×200 stiller de samme krav som i en
dobbeltseng. Her gælder de almindelige regler om fasthed efter vægt, og du kan gå efter en
højde på 6-10 centimeter.
En gæst, der sover få nætter om året, har brug for noget helt tredje:
noget, der føles rart med det samme, og som ikke tager skade af at ligge ubrugt. En simpel
koldskumstopmadras er ofte det bedste køb, netop fordi den ikke har nogen indkøringstid.
Køjeseng og højseng — mål højden
Skal topmadrassen op i en køjeseng eller en
højseng, er højden ikke en detalje. Den er et sikkerhedsspørgsmål.
Sengehesten skal rage mindst 16 centimeter op over den færdige liggeflade. Lægger du en
topmadras på 10 centimeter oveni en madras, der i forvejen fylder sengekassen ud, forsvinder
den margen, og barnet kan rulle ud over kanten.
Mål afstanden fra den nuværende overflade til overkanten af sengehesten, inden du
bestiller. Er der under 26 centimeter, skal du enten vælge en tynd topmadras på 4-5
centimeter eller lade være.
Fra hård studiemadras til noget, man kan sove på
Det klassiske tilfælde: en møbleret lejlighed eller et kollegieværelse med en tynd,
stenhård skummadras. Her kan en topmadras faktisk gøre en stor forskel — mere end i næsten
alle andre situationer.
Vælg i det tilfælde 8-10 centimeter og memoryskum. Den hårde bund giver stabiliteten, og
memoryskummet fordeler trykket over skulder og hofte, som ellers er de to punkter, der gør
ondt på et hårdt underlag.
Er madrassen derimod blød og gennemsunket, virker det ikke. Så mangler der støtte, ikke
polstring, og en topmadras kan ikke levere støtte. Se i stedet vores overblik over
madrasser.
To 90×200 lagt sammen
Mange dobbeltsenge er bygget af to enheder i 90×200. Det giver en reel fordel: I kan hver
især vælge fasthed, og en enkelt topmadras er nem for én person at vende alene.
Ulempen er sprækken i midten. Den kan man leve med, men man kan også dæmpe den med et
gennemgående lagen eller en kile. Vi går i dybden med afvejningen på siden om
topmadras i 180×200.
Betræk, vask og allergi
På et børneværelse er det aftageligt betræk ikke en luksusfunktion, det er en
nødvendighed. Uheld sker, og en topmadras uden aftageligt betræk skal reelt kasseres, hvis
den bliver gennemvædet.
Læg et vandtæt underlag mellem madras og topmadras — ikke ovenpå. Ovenpå ødelægger det
hele pointen, fordi det spærrer for både luft og elasticitet.
Til allergikere gælder som altid, at betrækket skal kunne vaskes ved 60 grader. Se også,
hvad der er værd at vide om allergivenlige dyner.
Hvad koster det?
90×200 er det billigste mål på markedet, fordi det sælges i størst antal. En brugbar
koldskumstopmadras starter omkring 600-900 kroner, memoryskum ligger typisk mellem 1.000 og
2.000 kroner, og latex begynder omkring 1.500 kroner.
Til et barn er det sjældent pengene værd at gå højere end den nederste ende — barnet
vokser fra sengen, længe før topmadrassen er slidt op.
Kort fortalt
- Barn under 40 kg: vælg den blødeste, og hold dig fra memoryskum.
- Køje- og højseng: sengehesten skal rage 16 cm op over den færdige liggeflade.
- Hård studiemadras: 8-10 cm memoryskum løser det. Blød madras: det gør det ikke.
- Aftageligt betræk er ikke til forhandling på et børneværelse.
- Priserne starter omkring 600-900 kr. for koldskum.
Topmadrasser i 90×200
Priserne er hentet fra forhandlernes produktfeeds og kan have ændret sig. Links til forhandlerne er annoncelinks.