Dette indhold er sponsoreret
Soveværelset er det rum i hjemmet, der skal indbyde til søvn og afslapning. Derfor er det vigtigt, at værelset holdes pænt og ryddeligt, så man ikke ligger i sengen om aftenen og tænker på det rod, som ligger fremme, når det egentlig er meningen, at man skal falde til ro og sove. Denne artikel vil komme med nogle gode råd til, hvordan du skaber ro og orden inde i soveværelset, og forhåbentlig vil dette lede til mange gode nætters søvn.
Gør gode vaner til en vane
Det hele starter med de gode vaner. Hvis man har en tendens til at efterlade sit soveværelse i et rod, efter man har sovet eller klædt sig på, så er det på tide at få disse vaner ændret. Første skridt er at rede sengen lige efter, man har stået op. Selvom det kan virke uoverskueligt tidligt om morgenen, så er det en drøm at vende hjem til senere på dagen. Ved at rede sengen lige efter, at man er stået op, så mindsker det også fristelsen til at hoppe under dynen igen. Lad det også blive en vane at rydde op efter dig, når du er blevet klædt på. Det kan være svært at vælge, hvad man skal have på om morgenen eller til festen senere på dagen, og derfor kan der hurtigt komme til at ligge tøj på hele soveværelsesgulvet. Gør det til en vane at lægge dit brugte tøj i vasketøjskurven og komme det rene tøj ind i skabet eller i kommoden, når du har valgt det fra.
Skab orden i kasser og æsker
Hvis du opbevarer ting i soveværelset i kasser, æsker eller bedrollers, så kan det være svært at huske, hvad der ligger i de forskellige beholdere. Det kan derfor hurtigt blive et rod, hvis man skal kigge dem alle sammen igennem for at finde en simpel ting. Her kan man med fordel sætte en etiket på de forskellige beholdere, der forklarer, hvad der er i den kasse. Etiketter er generelt guld værd til at skabe orden og organiserer sine ting, også i andre rum end soveværelset. De er gode til kontoret, køkkenet eller værkstedet.
Ryd op i skabet
Jo mindre ting, du har, jo mindre har du at rydde op i. Derfor kan det være praktisk at rydde op i sine ting i soveværelset og smide det ud, man ikke bruger eller ikke har lyst til at se på. Dette kan andre få glæde af, hvis man afleverer det i genbrug.