Boxmadras 140x200 – fjedre, ben og mål

140×200 er det mål, der oftest bliver købt, fordi soveværelset ikke kan rumme mere. Det er
en fuldt brugbar bredde, men den stiller nogle krav til boxmadrassen, som ikke gælder i de
brede mål. Her får du dem, du skal kende, før du bestiller.

Én box eller to?

I 180×200 er sengen næsten altid bygget af to bokse. I 140×200 er den som regel én. Det
har to konsekvenser, der er værd at kende på forhånd.

For det første kan I ikke vælge hver jeres fasthed. Boxmadrassen skal købes efter den
tungeste af jer, ellers bunder vedkommende ud, og så hjælper ingen topmadras. For det andet
skal én enhed på 140×200 bæres ind ad døren i ét stykke. Mål dørkarmen og især svinget på
trappeafsatsen, inden du bestiller — en boxmadras kan ikke bukkes.

Nogle producenter tilbyder 140×200 som 2 x 70×200. Det løser begge problemer, men giver til
gengæld en samling i midten.

Fjedertypen betyder mest

Boxmadrassen er sengens fundament, og det er fjedrene i den, der afgør, hvordan hele
sengen opfører sig.

Bonellfjedre er de klassiske, sammenkoblede fjedre. De er billige og
holdbare, men fordi de hænger sammen, bevæger hele fladen sig, når én person vender sig. I en
140×200, hvor I ligger tæt, mærkes det tydeligt.

Pocketfjedre sidder hver især i sin egen stofpose og arbejder uafhængigt.
Det er dyrere, men det er også den eneste rigtige løsning på bevægelse mellem to personer på
70 centimeter hver. Antallet af fjedre ligger typisk mellem 200 og 400 pr. kvadratmeter —
flere fjedre giver en mere præcis understøttelse, men forskellen fra 300 til 400 er lille i
forhold til prisspringet.

Nozone- eller zoneopdelte boxmadrasser har blødere fjedre ved skulder og
fastere ved hoften. Det giver mening, hvis du sover på siden, og mindre mening, hvis du sover
på ryggen.

Ben, højde og komfort ved ind- og udstigning

En boxmadras leveres uden ben. De købes separat og fås typisk i 10, 15, 20 og 25
centimeter. Sammen med boxen på 25-30 centimeter, madrassen og eventuelt en
topmadras lander den samlede højde
hurtigt på 55-70 centimeter.

Det er langt mere, end en almindelig seng med lamelbund giver, og det er en af de
væsentligste grunde til, at folk vælger opbygningen. Har du dårlige knæ eller en dårlig ryg,
er en høj sengekant markant nemmere at komme op fra. Sidder du derimod lavt i forvejen, kan
70 centimeter blive et klatrestykke.

Sæt dig på sengekanten i butikken. Er dine fødder ikke fladt på gulvet med knæene i cirka
90 grader, skal du vælge kortere ben.

Boxmadras eller kontinentalseng?

Forskellen er mindre, end navnene antyder. En kontinentalseng
er en boxmadras med en overmadras og som regel en topmadras — altså tre lag. Køber du bare
boxmadrassen, får du bunden.

Den samlede opbygning i 140×200 bliver typisk: boxmadras med pocketfjedre, en overmadras i
skum eller latex, og en topmadras til sidst. Springer du overmadrassen over, ligger du på
fjedrene med kun et tyndt lag imellem, og det mærkes.

Vi gennemgår hele opbygningen på siden om boxmadrasser.

Sengetøj og lagen til en høj seng

Det overrasker de fleste: et almindeligt kuvertlagen på 140×200 med 25 centimeters lomme
går ikke om en boxmadras med topmadras. Du skal bruge et lagen med mindst 35, gerne 40
centimeters lomme.

Vælger du en 140×200 med sengegavl, skal du desuden regne med, at dynen typisk er 140×200
til én person eller to smalle på 135×200. To dyner i en 140-seng bliver trangt.

Levetid og garanti

En god boxmadras holder ti til femten år. Fjedrene svigter sjældent — det er skummet
ovenpå, der trykkes fladt. Derfor er det også overmadrassen og topmadrassen, du skal regne
med at skifte undervejs, ikke boxen.

Kig efter, hvad garantien reelt dækker. Mange garantier på ti år dækker kun fjederbrud,
ikke sammensynkning, og det er sammensynkning, du kommer til at opleve. Producentens
oplyste grænse er ofte, at en fordybning skal være over 2-3 centimeter, før den anerkendes.